Træningsdelen i Zwift (Workouts)


I Zwift kan man mange ting! 

Man kan cykle en god tur alene eller sammen med andre i et meet-up, eller man kan også deltage i et event. Til sidst så er der også en træningsdel i Zwift, som faktisk er ret fed - synes vi ihverfald :-)

Vi har forsøgt at lave en lille Youtube video omkring emnet, så se lige med her:

 

Vi har valgt tre træninger som vi vil forsøge at beskrive. Vi har valgt dem, fordi de dækker tre træningsområder - lav og høj aerob og anaerob

  • Jon's Short Mix
  • Emily's Short Mix
  • The Wringler

En lille kort beskrivelse af de tre:

Jon's Short Mix kan styres ved hjælp af ERG mode og det anbefaler vi man benytter sig af, da det gør det meget nemmere at holde den rigtige belast, som Zwift har regnet ud for dig ift. dit FTP tal.

Det fine ved denne træningsblok er at den vare kun 30 minutter, så det er dejlig effektivt.

Blokken starter ud med en lille opvarmning 5 min (det kan anbefales lige at have cyklet en 10 min. inden)

Efter opvarmningen kommer der to halv hårde intervaller og så en lille pause på 2 min, hvor man triller afsted.

Så kommer der tre rigtig hårde intervaller, hvor man nærmest bare skal give den alt hvad man kan - de tre intervaller vare kun 10 sekunder med pause i mellem, så alle overlever :-)

Så er der igen lidt pause på 4 min, hvorefter man slutter af med 10 minutters såkaldt "Sweet spot" træning - 10 minutter hvor man ligger lige under sin FTP og for en god solid træning. 

Jon's Short Mix giver lidt til den anaerobe træning og lidt til høj aerob, men mest til lav aerob træning. 

Emily's Short Mix vare også kun 30 min, så praktikken og effektiviteten er igen i højsædet.

Ved denne træningsblok starter man med 3 min opvarmning, så igen anbefaler vi at man starter lidt før og får varmet godt op.

Denne blok er bygget af 3 gentagelser. 3 gentagelser hvor man starter med cykle 3 min ved en relativ lav belastning, som føles ok behageligt, så øges belastningen og så øges belastningen igen. Man starter med 1 min med den øgede belastning og så stiger den til 2 min anden gang og til sidst 3 min og her bliver det hårdt :-)

I modsætning til Jon's Short Mix, så har man ikke de vilde intervaller her, men til gengæld har man samlet set en lidt større belastning og derfor giver denne træningsblok mest til den træning man kalder høj aerob og næsten ingenting til den anaerobe.

Den sidste træningsblok vi vil anbefale denne gange er The Wringler

The Wringler vare lidt længere tid, denne blok vare samlet set 45 min, men til gengæld er der lagt en lang opvarmning ind, så her behøver man ikke varme op inden!

Denne træningsblok er forfærdelig :-)

Når dette er sagt, så er det bare rigtig god træning og jeg vil gætte på at det er en form for træning vi ellers aldrig får lavet. Dette er det man kan kalde "Interval træning", det er super god træning og sundt, bl.a. fordi det får pulsen godt op og køre.

Princippet er egentlig bare en god opvarmning som fører op til den belastning der svarer til din FTP. 

Herefter står den på gentagelser... 30 sekunder med ret meget knald på (Husk din smart hometrainer tilpasser belastningen via ERG funktionen og din FTP data). 

Herefter kommer der en pause på 2:40 min og så igen fuld knald på i 30 sek - pausen bliver hele tiden 5 sekunder kortere, i stedet er det helt ligegyldigt, men til sidst kan det mærkes :-)

Det handler bare om at holde ud og så glæde sig over en super god træning bagefter. Denne form for træning giver stort udbytte ift. anaerob træning!

Det var de tre træningsblokke som vi har valgt at beskrive i dag, håber det kan give lidt blod på tanden. Der er så mange muligheder i træningsdelen, så det er bare at prøve sig frem!

 


Indsend en kommentar


Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort