Hvad er Zwift... del 2


Jeg har en hometrainer og jeg har en cykel... Hvad gør jeg så?

Hvis man ønsker at cykle via Zwift, så skal man først og fremmest have et abonnement ved Zwift

Gå ind på Zwift.com og klik på create account - Så er du igang!

Se videoen herunder ift. hvordan og hvorledes!

 

 Husk der er mulighed for 7 dages gratis prøveperiode, således man se om det er noget for en inden man tegner et fast månedligt abonnement. Det er nemlig sådan det fungere med Zwift - det koster 14,99 euro ca. 115 kr om måneden. 

Dette giver adgang til at man cykler med BareCyklings fællestræning hver tirsdag og torsdag, men jo også adgang til Zwift's univers 24 timer i døgnet. 

Zwift er som sagt en virtuel platform for cykling, som giver mulighed for at cykle en tur alene eller via såkaldte meet-ups med andre, og til sidst så kan man deltage i forskellige events, som igen kan være fællestræninger, sociale løb eller decideret ræs :-)

Ud over alt dette, så er det faktisk en super fed træningsdel, som vi vil komme ind på senere, men den er super god og nem at bruge! Både hvis man vil øge sin fart og distance, men også hvis man vil have hjælpe til at få den mest effektive træning på f.eks. en halv time!

Nu har du oprettet en konto ved Zwift!

Så skal du downloade selve programmet - det kan gøres på et par måder.

Zwift programmet kan hentes til din computer (pc eller mac), til en bærbar og så findes det som en app. 

Vi vælger at gøre det via computer her:

Hvis du har et gen. 4 apple tv, så kan det også kører direkte via apple tv'et og en app der.

Læg mærke til at når man starter op første gang, så er der oftes opdateringer, som lige skal downloades første - det kører automatisk.

Når dette er færdigt logger man ind og så kommer man videre til selve Zwift programmet.

Se videoen herunder ift. at få koble hometrainer osv. op på Zwift via en pc/mac

 

Et lille overblik:

Power source = din hometrainer 

Heart rate = din pulsmåler

Cadance = Kadance og det er indbygget i hometraineren

Controllable = Smart delen af din hometrainer (sørger bl.a. for modstand)

Disse 4 elementer kan koble op via ant+ eller bluetooth, men det er afhængig af hvilken enhed (computer, bærbar osv.) som du benytter dig af.

F.eks. hvis du bruger et apple tv 4. gen. så er der kun 2 bluetooth kanaler og så virker det ikke.

Hvis du bruger din ipad/tablet så skal du sikre dig at din pulsmåler har bluetooth, da en tablet normalt ikke har ant+ forbindelse

En pc/macbook har normalt bluetooth, men kan også komme til at køre med ant+ via et ant+ usbstick

Hvis du benytter en Headwind fra Wahoo, så kræver det ant+ i dit pulsbælte for at få den funktion der gør at vindstyrken følger din puls. Det er virkelig en fed funktion, da man virkelig kommer til at svede under træningen. 

Så er du klar til at cykle og skal nu vælge hvilken af de mange muligheder du ønsker i Zwift, det kommer i næste del :-) 

 


Indsend en kommentar


Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort