Hvad er en Smart hometrainer?


Se videoen her og så ved du alt om det :-) 

Nej det hjalp i virkeligheden måske ikke så meget vel ?

Hvad er en smarthometrainer?

  • Det er en erstatning/supplement for at cykle på vejen eller gå til spinning, når vejret ikke tillader landevejscykling
  • Det er en maskine, som du kan sætte din egen racercykel op på og så via forskellige typer software kan du cykle eller træne derhjemme i stuen.

Vi benytter os af Zwift, men der findes andre udmærkede programmer man også kan benytte - (Bkool, TrainningPeaks blandt andet)

Via Zwift kan du cykle mod andre i en digital verden eller du kan benytte deres træningsprogrammer. 

I Zwift registerer programmet via din tablet eller computer din Hometrainer (det gøres enten via bluetooth eller ANT+) og så kan programmet se hvor hurtigt du cykler. 

Hvad er forskellen på en smart hometrainer og en alm hometrainer?

Der er sikkert mange forskelle, men for os er den vigtigste at en smart hometrainer registrerer når du rammer en bakke/bjerg eller nedkørelse i Zwift og regulerer derefter modstanden, så det enten bliver hårdere eller lettere.

Den justerer også ift. hvis du ligger på hjul af andre, så bliver det også lettere at bibeholde farten. Alt sammen for at gøre det så virkelighedsnært som muligt.

Er der forskellige slags smart hometrainere?

Ja :-) og der er sikkert rigtige mange forskellige slags! Det vi skelner mellem er dem hvor hele cyklen bliver monteret på og baghjulet dermed køre på en slags rulle, som så generer modstanden eller den hvor man piller baghjulet af og så sætter cyklen op på hometraineren.

Fordelen og ulemper... Ja den hvor baghjulet bliver på er billigere og dermed en mindre investering oveni alt det andet vi bruger penge på ift. vores cykler, men til gengæld så er den også relativ ustabil, der er f.eks. mulighed for at hjulet "smutter" på rullen og dermed får man en ubehagelig oplevelse af at man føler man vælter. Dette er dog kun hvis man træder meget hårdt eller den ikke er indstillet korrekt.

Hometraineren hvor man sætter cyklen, uden baghjul, på, ja den er mere stabil og kan klarer at man træder så hårdt man vil, så man får en mere stabil og realistisk oplevelse - ulempen er at prisen stiger... 

Vores anbefaling er at man vælger den lidt dyrere Smart hometrainer, da det giver en langt federe oplevelse, en mere stabil oplevelse, især når man bliver grebet af det på bjergene eller i sin første spurt :-)

Er du blevet interesseret i evt. at købe en hometrainer, så tjek vores webshops ud eller skriv til os på info@barecykling.dk


1 kommentar


  • Nels

    1. Ligge på hjul hedder i cykelsprog " at ligge i Draft"
    2. Det er ikke alle Hometrainer hvor der skal bruges baghjul, hvor der vil være muligt at smutte med baghjulet.
    Wahoo Snap er en model hvor rullen bliver spændt ind til baghjulet, og cyklen sidder fast på Hometraineren.
    3. Man skal være opmærksom på at en smart Hometrainer skal kaliberes for at man kan være sikker på at den passer med watt.
    Der findes Pt. kun en model som ikke skal, det er Tacx Neo1 eller 2.
    4. En af fordelene ved at bruge en Hometrainer er at det er nemt at komme til at cykle, også selv om man kun har 1 time.


Indsend en kommentar


Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort